Loading...

 

KlinikNina.dk     

 

Som fagperson og menneske, arbejder jeg udelukkende med henblik på at hjælpe mine medmennesker.

Min fascination af kroppen er, siden 2010, blevet opbygget gradvist med uddannelser og kurser. Min interesse er kun blevet større og mine opdagelser omkring kroppens formåen, imponerer mig til stadighed.

I 2016 etablerede jeg min klinik, og tiden er brugt meget koncentreret siden, på at betragte både krop og sind, hos de fantastiske mennesker der er kommet hos mig. Så ud over faglitteratur, forskning og naturen omkring os, har mine klienter i den grad hjulpet mig til at forstå, at alle er individuelle trods fælles lighedstræk, og det er både hvad angår den fysiske krop og den psykiske del - som i øvrigt evner at påvirke alle processer i kroppen.

I klinikken tilbyder jeg:

  • Biopati (jeg er uddannet hos Institut for Biologisk Medicin - det er en beskyttet titel. Det omhandler vitaminer, mineraler, fedtsyrer, urter og ernæring, hvor jeg tager udgangspunkt i det hele menneske).
  • Fodzoneterapi (er ligeledes fra Institut for Biologisk Medicin, så jeg kan fremme heling og koble biopatien med de energetiske strømninger, via zonepunkter og meridianer).
  • Krops- og ansigts cupping (grunduddannelsen er fra Tengbjerg, men har sidenhen selv udviklet den behandlingsform jeg tilbyder i dag, der indebærer en elektrisk vakuum pumpe. Det øger flowet af lymfe og blodkredsløb, fremmer sårheling, mindsker ældningstegn, reducerer cellulitis, øger næringen til huden, hjælper det perifære nervesystem og meget mere).
  • Ansigtszone- og refleksterapi (uddannelsen er taget hos Lone Sørensen. Her arbejdes på nervesystemet, der spiller en markant rolle i sygdomme og lidelser).
  • Fysiurgisk massage (uddannet hos Tengbjerg. Blokeringer i muskel- og bindevæv, kan skabe stagnationer som giver fysiske smerter, nedsat bevægelighed, men også hæmmer organerne i at arbejde optimalt, og hindrer blod samt lymfe i at flyde frit).
  • Kostvejledning (uddannet hos Henrik Duer og Kasper Danborg. En vital nødvendighed, først og fremmest, så kroppen får de ressourcer den skal bruge, for at kunne regenerere og så vidt muligt leve sygdomsfri).
  • Personlig træning (uddannet hos Henrik Duer og Kasper Danborg. Bevægelse er nødvendig fordi det styrker muskler, knogler, sener og ledbånd der hjælper kroppen med at udrense affaldsstoffer, og sørger for at kredsløb og lymfe forløber uhindret. Træning fremmer også endorfin produktionen).
  • Lymfedrænage (uddannet hos Jonna Andersen. Lymfen er vigtig at have i flow, så hormoner og affaldsstoffer kommer de rigtige steder hen, men lymfen tager også hånd om virus og andre indtrængere). Hos Jonna blev jeg også uddannet i tørbørstning m/oliemassage.

Jeg har lidt mere i min ”rygsæk”, men dette er mine primære områder. De komplementerer hinanden rigtig godt, og jeg kan komme rundt om det hele menneske.