Klinik Nina Schrøder

Jeg rumsterer altid med noget her i klinikken.

Nu er jeg blevet færdig med alle mine uddannelser, så nu er det tid til at jeg nørder med de kompetencer, jeg har erhvervet mig de sidste mange år.

I de mørke timer og stille aftener, har jeg puslet med skriblerier af min bog. Jeg kan ikke fortælle hvornår den bliver udgivet, men jeg vil love dig at der er meget nyttig viden at hente i den. Jeg ønsker også at give både aha-oplevelser, undren, oplysninger og måske også vække nysgerrigheden, hos dig, når du læser den. Så hold godt øje med min facebookside: Nina Schrøder eller her på hjemmesiden, jeg skal nok give besked når den er tilgængelig.

Samtidig med har jeg oprettet en ekstra hjemmeside, der omhandler den overbygning jeg lige har færdiggjort - uddannelsen er et supplement til Biopat uddannelsen. Hjemmesiden hedder cancersupport.dk og henvender sig til dig der bærer på en kræftsygdom, eller dig der er pårørende til en der gør.

Vi er nogle kvinder der har valgt at tage en overbygning, til Biopat uddannelsen, hos Institut for Biologisk Medicin, i Dragør. Den har varet 2,5 år og er altså ud over de 3-5 år som Biopat uddannelsen tager. Overbygningen hedder Support and Care - kræft, og er den første af sin slags i Danmark. Den har til formål, at levere rådgivning og vejledning i, hvor man i ind- og udland, kan få kræftbehandlinger - det kan være både konventionel behandling og alternativ behandling. Vi kan også være behjælpelige med at forstå de beskeder der kommer fra det offentlige, når man er i behandling. Vi kan også tilbyde vejledning i hvilken støtteterapi, der kunne hjælpe immunforsvaret, når kroppen skal håndtere større doser medicin, kemoterapi, strålebehandling osv. - hvortil der kan opstå bivirkninger.

Hvordan er vi så nået dertil? Jo, vi har læst et væld af videnskab, både medicinske kompendier, farmakologi, onkologi, psykologi, videnskabelige artikler og bøger skrevet af læger, fra andre lande og selvfølgelig Danmark. Vi er også blevet undervist af en biokemiker, psykologer, læger og mennesker der selv har været igennem et kræftforløb, eller måske har været pårørende.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål: brugkroppen@gmail.com eller på tlf.: 2642 6156.

Det er hvad jeg har brugt min fritid til, og hvor har det været spændende indtil videre.

 

Opslaget blev skrevet d. 11.1.2022.

 

Ansigtszone- og refleksterapi (Lone Sørensens metode).

Da jeg er uddannet fodzoneterapeut ibm (Institut for Biologisk Medicin), var det meget nærliggende for mig at kaste mig over uddannelsen som Ansigtszone- og refleksterapeut. Det er fantastisk at kunne koble "begge ender sammen", og skabe et samspil imellem CNS (Centralnervesystemet) og resten af kroppen. 

Når vi mennesker lever vores liv, så stilles der krav til kroppen, både fysisk men især også psykisk, og hvis det ene ikke fungerer optimalt så gør det andet heller ikke. Når jeg sidder med et ansigt imellem mine hænder, er det med den dybeste respekt. Først og fremmest fordi dét menneske har valgt at ligge sig på min briks, og stole på at jeg vil hjælpe, men også med respekt for dét menneskes krop og psyke. Selvom jeg ikke kan skade nogen når jeg udfører mine behandlinger, så ønsker jeg hver gang, at jeg gør det der er rigtigt og kan igangsætte en synergi af blandt andet: nerveimpulser fra hjernen og ud i de yderste nervespidser, som findes på kroppen, øge blodgennemstrømning og lymfecirkulation, fremme udrensningsorganernes daglige arbejde og meget mere. Via den vej kan jeg arbejde med lidelser af forskellig art, det kan være mén efter blodpropper/hjerneblødninger, PTSD, gigt, migræne (med eller uden aura), hovedpiner, menestruelle problemer, allergier, hormonelle problemer og meget meget mere - nåh ja, og som en ekstra gode, mindsker det også rynkerne i ansigtet.

Nogle af alle de dejlige mennesker, som jeg allerede har fået fornøjelsen af at hjælpe, bruger enten kun det som kaldes basebehandlingen, som er den man altid får indledningsvis. I andre situationer er det nødvendigt at koble en protokol på basebehandlingen, som specifikt arbejder på det der er den største belastende faktor for den enkelte.

Ønsker du at høre om jeg også har mulighed for at hjælpe dig, skal du ikke holde dig tilbage. Jeg kan kontaktes på tlf.: 26 42 61 56.

Opslaget blev skrevet: 2.6.2021

 

Biopati, hvad er det?

Ofte får jeg spørgsmålet, hvad er biopati? Her kommer forklaringen.

Lad mig først starte med et spørgsmål, så du i dine tanker kan sætte et billede, en følelse eller en forståelse på. Har du prøvet at være syg, mere end blot en ubetydelig forkølelse? Har du prøvet den der influenza, som gjorde dig nervøs for, om din vejrtrækning nogensinde ville blive normaliseret igen? Eller har du prøvet at være indlagt på hospitalet - måske i længere tid - for derefter at vende hjem, og gå med en følelse af, at kroppen var sløv, slatten, uoplagt, energiforladt og egentlig var ude af både fysisk og psykisk balance?

Mange har prøvet det, og når lægen eller en anden sundhedsfaglig instans, har færdigbehandlet dig, så er det her en biopat - også kaldet en naturopath - kan komme ind i billedet.

En biopat/naturopath er en beskyttet titel. Vi afgiver et biopat løfte, inden vi påbegynder vores studie, og så trækker vi ellers i arbejdstøjet, for nu ligger der noget der ligner 3½ - 5 års studie forude (det afhænger af hvordan du som studerende vælger at stykke din uddannelse sammen, og selvfølgelig hvor hurtig du er).

Hvis du konsulterer en biopat, foregår det således: Biopaten stiller dig en masse spørgsmål i den indledende konsultation (ca. 1½ times varighed), så vi får lavet en journal på dig. Spørgsmålene er meget afdækkende, fordi vi ikke kun arbejder med symptomer, men helst med årsager, for årsagerne til eventuelle sygdomme ligger ofte i fortiden. Så spørger vi ind til din sygdomshistorik - også fra din barndom. Vi spørger om tidligere operationer, allergier, intolerancer, arvelige sygdomme, stress, depressioner, angst, autoimmunesygdomme, miljøet - både det du bor i men også det du arbejder i. Vi spørger ind til dine madvaner, motionsvaner, øvrige daglige vaner og meget mere.

Når journalen er fyldestgørende begynder biopaten at arbejde, enten imens du sidder og læser, eller efter at du er gået igen. Når så regenerationsprogrammet er lagt, får du det udleveret/tilsendt - som regel efterfulgt af en uddybende samtale - hvis det er nødvendigt. 

I regenerationsprogrammet står der hvilke vitaminer, mineraler, fedtsyrer, urter, kostforslag og eventuelle motionsforslag, biopaten vil råde dig til at følge, i fx 4-6 uger - det kan variere. Listen over diverse præparater vil være lige til at tage i hånden, så du efterfølgende kan købe/bestille dem hos din favorit helsekostbutik.

For nogles vedkommende, skal de have en opfølgning - det er meget normalt - for andres vedkommende, får de det skub som kroppen havde brug for, og så ser vi ikke dem mere - medmindre behovet opstår en anden gang.

Så hvad er det der sker? Jo, en biopat giver dig den rette kombination imellem vitaminer, mineraler, fedtsyrer, urter, men først og fremmest kigger vi på dine madvaner, fordi det mange gange er her at der mangler noget næring, som kroppen har manglet i længere tid, og som derfor kan være årsag til, at den ikke kan regenerere sig selv. Kroppen skal kunne holde bakterier, svampe og virus på afstand, og kan det ikke det ved egen hjælp, har den behov for  noget støtte, til at styrke immunforsvaret, så den igen kan hjælpe sig selv.

Så det er egentlig det vi gør.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt mig endelig.

Mail: brugkroppen@gmail.com eller tlf.: 26 42 61 56.

Opslaget blev skrevet d. 4.1.21

Hvordan har du det?

Det spørger jeg ofte mine klienter om, fordi jeg oprigtigt gerne vil høre hvordan de har det, og føler sig tilmode. 

Igennem årene har jeg ofte hørt udsagn, eller fået spørgsmål fra mennesker, som jeg har mødt på min vej, vedrørende fysiske eller psykiske tilstande og kropslige - såvel som mentale følelser - hvor personen har været i tvivl om hvad han/hun skulle føle eller mærke efter. Det lyder måske lidt underligt, men det er langt fra unormalt, der er nemlig flere og flere mennesker som ikke stoler på det de føler, eller er i tvivl om hvad de skal mærke efter. Mange vælger at gå til lægen, en specialist, en psykolog eller vennekredsen, for at finde ud af hvordan de bør føle. 

Desværre er mange mennesker kommet langt væk fra sanserne, deres selv-vurdering og deres selvbillede kan være blevet forvrænget i årenes løb, og de ved måske ikke hvad/hvordan de bør mene, tænke, tro, agere eller om det er okay at sige fra.

I den nedlukning der har været, grundet corona, har mange mennesker faktisk nydt at have den ekstra ro omkring sig, altså at de ikke har skullet deltage i ret meget. Der har ingen træning været, ingen aktivitet som børnene skulle køres til, ingen venner/veninder at skulle "pleje", alt foreningsaktivitet har kørt på lavtryk, der har ikke været meget at skulle forholde sig til fordi, det har været kørt ned på et minimum, og alt det har givet så meget ro til hjernen og den fysiske krop, at flere har fået øjnene op for hvor stort et pres de er udsat for i hverdagen, under normale omstændigheder. Det pres er det som gør at vi ikke kan gå i dybden med os selv, altså her mener jeg at mærke efter - især hvordan sindet har det. Du kan så sidde nu og tænke, jamen hvad er det jeg skal føle efter??

Prøv en lille øvelse: sæt dig ned foran en væg hvor der hverken er mønstre, billeder eller nogen form for distrahering, den skal være ensfarvet og bar. Sæt et stopur når du begynder, og under øvelsen ligger du mærke til din vejrtrækning. Nu kigger du på et fast punkt på den bare væg, trækker vejret ned i maven, fylder derpå brystkassen med luft og puster laaaanngt ud. Du tænker kun på din vejrtrækning. Hvor lang tid går der før der kommer en anden tanke ind i dit hoved, som ikke har med vejrtrækningens rytme at gøre? 10 sek., 20 sek., 1 min. eller mere? Skriv det ned på et stykke papir. Nu henleder du så din opmærksomhed på hvordan din vejrtrækning under øvelsen? Var den kort, lang, følte du nogen blokeringer, fornemmede du eventuelt at du ikke fik "lov" at trække vejret i dybden, eller at du ikke kunne puste langt nok ud? Skriv din observation ned.

Nu må du gerne læne dig tilbage og imens du sidder der, så prøv at analysere din hverdag og dine handlemønstre/vaner. Er du en person som vimser omkring, mere end du sidder stille? Taler du hurtigt eller langsomt? Er du én som tænker over tingene før du taler, eller svarer du hurtigt? Hvor længe sidder du ned ad gangen - bare sådan ca.? Har du behov for at være i gang, eller kan du godt sidde stille i længere tid? Får du mange idéer eller kan du godt gå ind i din "nothing-box" (det er ikke kun mænd der har sådan én, kvinder kan også tømme hovedet)? Ligger du mærke til dufte og fuglefløjt? Hvordan er din søvn? Spiser du hurtigt eller tygger du din mad ordentligt, mange gange, og smager du din mad eller er du optaget af din i-pad, dit tv, avisen eller telefonen, eller nyder du smagen, duften, synet og tygningen? Skriv det hele ned, og også gerne andre ting som ikke er nævnt. 

Nu skriver du så noget om dit humør/din indre følelse, sådan som du oplever at den er i din hverdag: kan du blive irritabel over mennesker/situationer, hvor du forsøger at dæmpe dine tanker ned, så du ikke giver udtryk for dem? Får du sagt din mening eller holder du den tilbage? Siger du fra eller giver du efter - bruger du oftest ja eller bruger du nej? Føler du at du er fyldt med positivitet i dine vågne timer, eller er du tilbøjelig til at have negative tanker eller følelser, flere gange om dagen? 

Husk at denne liste kun er en DU skal læse, så bare vær ærlig!

Nu skriver du hvad der gør dig glad. Så skriver du hvad der gør dig i dårligt humør. Nu skriver du så hvornår du sidst gjorde noget godt for dig selv, og hvad det var. Nu skriver du så hvornår du sidst gjorde noget godt for en anden - uden at få noget for det og uden at blive bedt om det - hvad var det, og hvordan var personens reaktion og hvad følte du, da du havde gjort det.

Nu må du gerne tænke over hvad du kunne bruge som meditation. Hvis du ikke ved hvordan man mediterer, så handler det om at være tilstede i nuet, altså at tankerne ikke vandrer alle mulige steder hen. Nogle mennesker går en tur, nogle sidder i lotusstilling, nogle svømmer, nogle får massage, andre skal sidde i skoven eller nusse rundt i drivhuset - det det handler om er, at være tilsted i nuet, uden noget ur, uden tanke på omverdenen, kun dig og det du er i færd med.

Det kan være at du lige nu sidder og tænker, hvad skal jeg bruge alt dette til?! Jo, du er lige nu i gang med at lære at mærke efter inderst inde, både i krop og sjæl, og her finder du langsomt ud af - henover tid - om du er i stand til at være i selskab med dig selv. Ikke alle mennesker kan finde ud af det, mange gange fordi man bliver konfronteret med realiteter som man ikke ønsker at blive mindet om. Ofte handler det også om, at vi er kommet så langt ind i den "Sociale-medie-verden", hvor vi suger andres laden og gøren til os, og derfor har glemt - eller tilsidesat - vores eget liv. Men når du lærer at mærke dit indre an, og lader din krop fortælle dig hvordan du har det, via de symptomer som den kommer med - symptomer er nemlig ikke farlige, de er der for at fortælle os at noget er galt, enten fysisk eller psykisk - så lærer du også dig selv at kende, men også at kontrollere fx sindet, så det ikke kontrollerer dig og så du ikke føler at tankerne løber af med dig. 

Vidste du at tanker kan være årsag til fysisk sygdom?

Når du bruger din helt egen meditations øvelse, og bruger den ofte, så bliver du også god til livet, god til at være tilstede, god til at sortere skidt fra kanel, god til at vide hvad der er godt eller skidt for dig, god til at sortere energislugerne i dit liv fra, eller god til at kunne rumme dem og ikke påtage dig deres bekymringer eller problemer - og nu kan du så begynde at leve dit liv, for nu kan du mærke DIG!

Så hvordan har du det??

Nina Schrøder, 18.6.2020.

 

 

Får du fedt nok?

Når jeg laver kostplaner til mine klienter, beder jeg altid om at få en tre-dages kostplan, som konkret beskriver hvad og hvor meget vedkommende får at spise og drikke, i løbet af de tre dage. Når jeg har modtaget det, ligger jeg det ind i en kalorieberegner, som også viser hvor mange makro - og mikronæringsstoffer både mad og drikke indeholder. Nogle gange ser jeg at vedkommende spiser for lidt, andre gange lige tilpas eller måske for meget, men det er faktisk ikke særlig ofte at jeg ser det sidste, men derimod ser jeg rigtig tit at der mangler en masse mikronæringsstoffer, og næsten lige så ofte mangler der en masse gode fedtstoffer (plantefedt).

Grunden til at der ofte mangler fedt i vores daglige madindtag er, at der igennem årene - gentagne gange - er blevet vrøvlet noget om, at vi skal af med vores fedt, og efterhånden sidder det så dybt i os at det er helt naturligt at undgå fedt, fordi det jo må være det der sætter sig som bælter, steder på vores krop, som vi absolut ikke ønsker at det skal sidde. Så når spejlet, tøjet og vægten gør os opmærksom på at der er blevet mere af os, så kaster vi os over alt der minder om grøntsager, og smider alt hvad der minder om fedt overbord.

Meeen, selvom grøntsager bør være en nødvendig hovedbestanddel i vores daglige kost, så kan det ikke udgøre hele tryllekunsten alene. Med "ondt" skal "ondt" fordrives! Læg mærke til at jeg har sat ondt i anførselstegn, og det har jeg fordi at det "onde" i dette tilfælde er lig med fedt. Jeg vil her pointere meget kraftigt, at fedt kan vi ABSOLUT ikke undvære. Fedt er livsvigtigt for kroppen, hjernen bruger det, cellemembranerne bruger det, kroppen bruger det som termolag om vinteren og det bliver også brugt som brændstof + meget mere. DOG er der forskel på hvor fedtet kommer fra - dyr eller planter? Ifølge sundhedsstyrelsen hedder et af de 10 kostråd: "Spis mindre mættet fedt" (altså det der kommer fra dyreriget). Hvis man læser på Sundhed.dk ser det således ud: 

Ernæringsanbefalinger i Danmark og resten af norden bygger på de Nordiske næringsstofanbefalinger, der er udarbejdet på et videnskabeligt grundlag.

De nordiske næringsstofanbefalinger er resultatet af et fælles nordisk samarbejde mellem eksperter fra alle fem nordiske lande. Den seneste udgave udkom i 2013 med titlen Nordic Nutrition Recommendations 2012.

Anbefalet fordeling af energigivende næringsstoffer

Det er deres anbefalinger, og det kan man så vælge at være enig eller uenig i, især hvis man er veganer eller vegetar - men det er en helt anden historie. En anden ting er også at ovenstående kan virke enormt uoverskueligt, så hvad gør man så??

Altså sådan som jeg gør - og her bør du så vide, at jeg er det man på fagsprog kalder pesco-vegetar (i daglig tale pescetar). Normalt bliver en vegetar opfattet som en, der udelader kød fra sin kost, men der findes flere kategorier inden for vegetarisme. Hver underkategori har implementeret fødevarer i kosten, som passer til forskellige ønsker og behov. En pescetar spiser som udgangspunkt plantebaseret ligesom andre vegetarer, men fisk og skaldyr indgår også i en pescetars kost. Nogle pescetarer spiser også æg og mælkeprodukter.

I min verden hører fisk ikke under kategorien kød, da jeg forbinder dette med dyr med hove, klove eller vinger. Fisk bør - efter min mening - have deres egen kategori, da de lever i vand og kan ikke ånde på land, de svømmer og spankulerer ikke omkring på landjorden, og så gyder de. Nå men det er jo bare min mening. Tilbage til hvad jeg gør i forhold til at få fedt nok. Jeg laver stenalderbrød, knækbrød, gode pestoer med en god ekstra jomfru oliven olie. Jeg bager gerne noget af brødet med kokosolie. Jeg spiser mange frø, kerner, nødder, mandler, kikærter, bønner, linser, avocado, æg, fisk og så laver vi vores egen mayonnaise, som gerne må komme på maden, når chancen byder sig - SELVFØLGELIG spiser jeg også et væld af grøntsager.

Tæller jeg kalorier? Næ, det behøver jeg ikke, for når man sætter fedt indholdet i maden op, så har man ikke brug for ret meget at spise, faktisk gik jeg fra 6 måltider om dagen, ned til 3-4 måltider. Min mæthed blev en helt anden, jeg var mere fokuseret, sindet var roligt og mit energiniveau var stabilt. Jeg følte heller ikke at mit blodsukker flakkede op og ned i løbet af dagen. Prøv det selv i 14 dage, det er en rigtig god fornemmelse, og som sagt bliver din mæthed noget helt andet. (PSSSTT!!! Din craving efter søde sager forsvinder som dug for solen).

Nina Schrøder, 14.5.2020

 

Det er jo bare en vægt - eller wha?

Når jeg har klienter i kost og træningsforløb, så bliver badevægten altid bragt på banen, og det gør den fordi vi som mennesker har en tilbøjelighed til liiiggeee at skulle veje os, også selvom vi godt ved at vi vejede os i går, eller at vi godt ved at vi spiste 5oo gram slik og en hel pose chips aftenen forinden. Det er som om at den drager os, og interessant nok så har den også en usynlig magt over os. Men hvorfor?? Det er jo kun en vægt som vejer alt hvad der står på den, den sorterer jo ikke i hvad der er hvad - eller det vil sige at det er der nogle af vægtene som gør - og da den er styret af batterier, formler, software og informationer som er lagret på en lille dims der kaldes for en printplade, så giver vi den alligevel lov til at styre vores humør, for det/de tal vægten kommer med, får lov til at have indflydelse på os i timer, dage ja sommetider uger, efter at vi vær så letsindige at kravle op på den der irriterende DIMS! 

Hvorfor tror du at det er sådan? Hvad løber igennem dit hoved lige nu? Sidder du med et smil om læben og tænker, ja for faen´ sådan har jeg reageret i mange år. 

Jeg har haft klienter som var overvægtige, svært overvægtige og normalvægtige som blot ønskede at tabe 5 kg. Men uanset hvem vi er, så betyder vores vægt - eller har betydet - en masse for os, det går ikke over med alderen, vi bliver godt nok mere ligeglade med petitesser og trækker oftere på skuldrene end tidligere, men den der skiiii vægt, den kan stadig hjemsøge os, også selvom vi har stillet den ind bagerst i skabet, og har bedt den om at skamme sig.

Jeg har tænkt over hvorfor det er sådan, jeg har absolut ikke det endegyldige svar, men jeg tror at det handler om forfængelighed. Vi kan simpelthen ikke få nok af at blive ved med at forsøge at leve op til alle de idealer - som i øvrigt er manipuleret med i STOR stil - som vi ser i bladene, tv og på divers netsider. Hele tiden bliver vi mindet om hvad vi BURDE gøre, og vi forsøger konstant at løbe hurtigere og hurtigere. Det er som om at vi på en finurlig måde kan lide det, altså lide at løbe rundt i hamsterhjulet uden nogensinde at opnå det som vi halser afsted efter. Jeg har følt det på egen krop. I tre år fra 2014 til 2016 deltog jeg i konkurrencer i Womens Physique (det er inde for bodybuilder verdenen), det sidste år fik jeg en 2. plads i DM, men selvom det jo var en fin placering, var jeg ikke tilfreds bagefter - ikke på grund af placeringen, men på grund af min fysik, jeg kunne godt have gjort mere.

Og sådan er det, vi får aldrig nok, og det er en af årsagerne til at de fleste af os ikke bare sætter os ned og går til grunde, men at vi bliver ved og ved og ikke lader os kue, for hvis vi gjorde det, hvad var livet så værd at leve - jeg er da en SURVIVOR, er du ikke også det?! Så selvom vi kan være kørt ud på et sidespor, og have det dårligt mentalt over den dumme vægt, så er det samtidig den der holder os til ilden, og tvinger os til at finde andre smuthuller, så vi før eller siden forlader hamsterhjulet og begynder at skæve i andre retninger, som er langt mere interessante ;-)

Op med humøret, det er jo bare en DIMS, og mærk efter om du egentlige ikke har det meget godt - hvis altså det ikke bare liiiggeeee var for den der vægt ;-)

Nina Schrøder, 28.4.2020